Svetoslav Korolev er nu blevet en 23-årig klaver darling

 

Mandag d. 10/9-2018.
Kl 19.30
Entre:
Medlemmer: Gratis
Ikke medlemmer: 100 Kr

Pianisten Svetoslav Korolev, Dresden, spiller Beethoven: Sonate nr. 27, e-mol, Schubert: 3 Klaverstykker, D 946, Debussy: Clair de Lune,  G. F. Malipiero:   Mascere Che Passano og Ravel: Ondine. 

Svetoslav har lige siden, han var 5 år vidst, at han ville have klaveret som sit instrument. Han har deltaget i undervisningen på Høje-Taastrup Musikskole og gået til privatundervisning hos fx Anne Øland, Jose Ribera og Rikke Sandberg.

Svetoslavs musikalitet og tidlige dedikerede vilje til at få sine ambitioner afprøvet for et publikum. har gjort, at han har deltaget i mange konkurrencer i ind-og udland, hvor det høje musikalske niveau blev styrket i en sådan grad, at han kunne deltage i Berlingskes prestigefyldte Musikkonkurrence gennem flere år. Her blev det til en 1. præmie, en talentpris og senere en guldmedalje i 2009, hvorefter han på grund af reglerne ikke kunne deltage mere dér!

Svetoslav har de seneste 4 år boet i Dresden, hvor han har studeret ved Hochschule für Musik Carl Maria von Weber. Dresden er som bekendt en by, hvor musik og andre kunstarter i den grad trives.

I forbindelse med Vestegnens Kulturuge i 2016 blev Svetoslavs koncert i Kulturcenterets Koncertsal udnævnt til  “Kulturugens Fyrtårn.”

Det er derfor, hans store fanskare glæder sig så meget til at høre hans fornemme program, mandag den 10.09.2018, kl. 19.30 i Taastrup Kulturcenters Koncertsal. (Svetoslav er jo opvokset i Taastrup).

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *